Følfod – en lægeplante kendt allerede i oldtiden

Følfod var kendt som lægeplante allerede i oldtiden. Plinius anbefalede for eksempel at antænde tørrede følfodblade og indånde røgen gennem et rør. Af følfodblade blev der også kogt en sur suppe, og dens rødder, som smager som kålstokke, blev også spist.

 

Følfod hører også til de første planter, som naturen giver os efter en lang vinter. Følfod hører ligesom nælde, lungeurt eller kodriver til de blodrensende planter. Følfod er et meget effektivt middel mod hoste.

 

Følfod hører til de såkaldte slimdannende droger, som beskytter betændte områder ved at lægge et fint lag slim på dem, hvorved de forhindrer irritation, lindrer smerter og dermed fremskynder helingen af betændelser.

 

Drogen blev i folkemedicinen traditionelt brugt ved åndedrætsbesvær. Den dæmper hoste, men understøtter samtidig opspyt, hvor det er nødvendigt.

Følfod er her særligt velegnet i kombination med gåsepotentil eller eventuelt romersk kamille. Blomsterne virker især mod kramper.

 

Tidligt om foråret (marts-april) i tørt vejr plukkes de gule blomster, som endnu ikke er helt eller kun lige er udsprunget. Bladene plukkes i begyndelsen af sommeren, de vokser først frem, efter at planten er afblomstret. Der skæres unge, sunde og ubeskadigede blade af. Både blomst og blad tørres i tynde lag, så det undgås, at drogen bliver fugtig og dermed ødelagt under tørringen. Blomsterne skal bevare deres oprindelige gule farve.

 

Følfodblomster indeholder: slim, glykosidiske bitterstoffer, garvestoffer, flavonoider, gule farvestoffer (xantofyl), æterisk olie.

Bladet indeholder: slim, katekin-garvestoffer, organiske syrer (æblesyre, vinsyre, citronsyre, gallussyre), inulin, triterpener, steroler, kalium, zink

 

Det er ikke kun blomsterne af følfod, der er nyttige, bladene gavner også sundheden. Knus dem, og lav et omslag til betændte årer. Det giver lindring ved ubehagelige hudgener og stive, trætte led. Læg omslaget på morgen og aften, og lad det virke i en time. 

Hvis du ikke har friske blade, kan du lave en kraftigere afkog af tørrede, smuldrede blade. Kom tre spiseskefulde i en halv liter kogende vand, kog i fem minutter, rør indimellem, tag det af varmen, og lad det trække i en halv time. 

Si det, og dyp gaze eller et stykke hørklæde i den varme te. Vrid det let, læg det på det angrebne sted, og pak det ind i en plastikpose. Lad omslaget virke i en time, og gentag det tre gange dagligt.

Den såkaldte tørre indpakning i følfodblade er effektiv mod reumatisme og ledsmerter, og bør anvendes i omkring en time.

I folkemedicinen anbefalede man ved forbrænding at dyppe en håndfuld friske blade kort i kogende vand og lægge dem på, drypfri, efter det.

Af knuste blade lavede man traditionelt en grød til omslag på brystet, som skulle give lindring ved åndedrætsbesvær.

Følfod bruges også som vanddrivende og betændelseshæmmende middel, den virker mod diarré.

 

 

Af følfodblade kan man lave en hjemmelavet sirup, som også er velegnet til små børn. I en glasflaske lægger man skiftevis lag af sukker og skårne følfodblade. Blandingen får lov at stå i omkring fire uger, indtil sukkeret er opløst. Den traditionelle metode er at grave den ned i jorden. Vi graver glasset med indholdet ned i haven og lægger en lille træplade over glasset.

Den jævne jordtemperatur muliggør gæringen af følfoden.

Vi lader den ligge i jorden i 8 uger.

Derefter sier vi sirupen og opbevarer den på glasflasker i køleskabet.

Til følfod-honning skal du bruge

friskplukkede følfodblomster eller -blade og

naturligt sukker

Læg i et lukkeligt glas skiftevis et lag vaskede og tørrede blomster (ca. 1 cm) og et lag sukker (ca. 3 cm) helt til kanten, og slut med et lag sukker. Tryk hvert lag sammen. Luk glasset, og sæt det koldt i omkring 6 uger. Når følfoden afgiver saft, hældes glassets indhold i lidt vand, det røres, koges kort op og sies. Varm det op igen, indtil saften er tyknet. Opbevar sirupen i køleskabet, og tag den skefuldsvis ved hoste, højst 3 teskefulde dagligt.

 

Ved hovedpine lægger vi friske følfodblade på den syges pande, med den hårede side nedad. Frisk følfodekstrakt dryppet i øret hjælper mod øreværk.

 

Tør hoste, som udmatter, bør dæmpes. Derfor bruger man hostestillende midler - antitussiva (hertil hører også følfod).

Hjemmelavet følfod-sirup eller -tinktur er fremragende til at dæmpe hoste. Vi bruger den ved betændelse i de øvre luftveje, til at fremme opspyt og dæmpe betændelser.

 

 

Fjern stilkene fra friske følfodblade, og skyl dem grundigt med koldt vand. Læg dem i to lag omkring det ømme led. Vend altid den grønne overside indad. Fastgør bladene med en bandage, og pak det ind i et tørklæde i nogle timer

Mod hoste, hæshed og slim anbefales en afkog af 10 g blade og blomster, som lægges i en kvart liter koldt vand, bringes i kog og trækker derefter i 10 minutter. Det drikkes sødet med honning. Et pulver af tørrede blade har en lignende virkning, hvoraf man 1-2 gange dagligt tager en knivspids.

Følfod er velegnet at kombinere med sæberod, anis, kodriver, hibisk, salvieblad eller kamilleblomster.

 

5 dele følfodblade, følfodblomster, lungeurtblomster og malveblomster, 4 dele kongelysblomst og lancetvejbredblade samt 3 dele hibiskusrod. To spiseskefulde af denne blanding overhældes med 0,5 l kogende vand og trækker i 15 minutter. Til sidst sødes med honning. Vi drikker teen lunken flere gange dagligt i små mængder

Friske knuste eller malede følfodblade er velegnede som maske til uren og fedtet hud. Den beroliger, strammer og giver bedre blodgennemstrømning. Med et afkog vaskes irriteret hud ved udslæt.

Præparater af følfods blade og blomster bør ikke bruges over længere tid, da nogle af de stoffer, den indeholder, kan have en skadelig virkning på leveren. I teblandinger, hvor følfod udgør omkring 15 %, er den ikke farlig.

Den maksimale brugsperiode for følfod bør ikke overstige 4 uger om året!!!

Under graviditet og amning frarådes indvortes brug af følfod helt på grund af indholdet af pyrrolizidinalkaloider.